Karroo-akasie
Karroo-akacien er ikke bare smuk – den er også et af Sydafrikas mest alsidige og nyttige træer.
Karroo-akasie er et af Sydafrikas smukkeste og mest anvendelige træer. Det vokser i den tørre Karroo-ørken langs Sydafrikas vestkyst, hvor det ofte er et af de eneste træer man ser.
Træet kan leve her, fordi det har en lang pælerod og på den måde kan hente vand dybt nede i jorden. Om sommeren er træet fyldt med gule "pon-pon"-lignende, sødtduftende blomsterkugler.
Træets ved har været anvendt til at lave tømmerflåder, og tornene har været brugt som synåle. Blade, blomster og bælge spises gerne af både vilde dyr og husdyr.
Når barken beskadiges udskilles en rødgylden, sød, gummiagtig saft, der i tørret tilstand hedder "cape-gum". Det blev tidligere solgt til fremstilling af konfekture.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Ørkenhuset
- Dansk navn: Karroo-akasie
- Latinsk navn: Acacia karroo
- Familie: Ærteblomstfamilien / Fabaceae
- Naturligt voksested: Sydafrika