Konge-protea
Planten tåler kraftig tørke og har blomster så store, at de bestøves af fugle.


Nationalblomst i Sydafrika
Konge-protea har fået sit navn på grund af sine kæmpestore blomsterstande, der kan blive op til 30 cm i diameter. Den er af samme grund udnævnt til Sydafrikas nationalblomst.
Bestøvning
Blomsterne bestøves af fugle. Når fuglene besøger blomsterne for at drikke nektar, får de pollen på sig, som de så bringer videre til den næste blomst.
Forekonst
Konge-protea vokser i Kaplandets specielle og usædvanligt artsrige buskheder. Den er tilpasset et typisk middelhavsklima, med meget tørre og varme somre, hvor brande hyppigt forekommer.
Konge-proteaen tåler tørke og brand
Bladene er tykke og læderagtige for at mindske tabet af vand. Roden er en lang, tyk pælerod, der kan hente vand dybt nede i jorden. Endvidere har den en kraftig underjordisk stamme, hvorfra den kan skyde på ny efter en brand.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Middelhavshuset
- Dansk navn: Konge-protea
- Latinsk navn: Protea cynaroides
- Familie: Proteafamilien / Proteaceae
- Naturligt voksested: Sydafrika