Krauss' dværgulvefod

En plante der har eksisteret siden før dinosaurerne.

Krauss' dværgulvefod (Selaginella kraussiana)
Krauss' dværgulvefod - Selaginella kraussiana

Krauss' dværgulvefod tilhører en ældgammel plantegruppe, der opstod længe før dinosaurerne begyndte at løbe omkring. I kultiden, for 300 millioner år siden, var dværgulvefodstræer dominerende i de store sumpskove, som har givet ophav til mange af nutidens forekomster af stenkul. 

I dag findes der kun omkring 700 arter af dværgulvedfod tilbage, og de er allesammen små og urteagtige. De fleste ligner Krauss' dværgulvefod og gror i fugtige tropiske og subtropiske skove. I Danmark findes kun én art, der helt enkelt kaldes "dværgulvefod".

Krauss´s dværgulvefod er almindeligt dyrket som potteplante.


Fakta:

  • Væksthusplacering: Bjergskovshuset
  • Dansk navn: Krauss' dværgulvefod
  • Latinsk navn: Selaginella kraussiana
  • Familie: Dværgulvefodsfamilien / Selaginellaceae
  • Naturligt voksested: Azorerne, De Kanariske Øer og dele af Afrika

Læs flere plantehistorier her.