Ledris

En plante fra dinosaurernes tid med medicinske egenskaber.

Ledris (Ephedra fragilis)
Ledris - Ephedra fragilis
Ung kogle med "bestøvningsdråbe"
Unge kogler med "bestøvningsdråbe"
Egon Krogsgaard

Ledris tilhører en ældgammel plantegruppe, der fandtes på jorden samtidigt med dinosaurerne. Dens nærmeste nulevende slægtninge er nåletræerne.

Stænglerne af ledris indeholder alkaloidet efedrin, der bruges til behandling af astma og andre åndedrætsproblemer. Efedrin udvider bronkierne, de små luftkanaler i lungerne, og letter derved vejrtrækningen.

Efedrin har dog også en række bivirkninger, bl.a. øger det blodtrykket, og man er derfor forsigtig med at anvende det.

Efedrin er på listen over forbudte dopingmidler, fordi det kan bruges til at øge udholdenheden ved langvarige sportspræstationer.

Ledris er primært vindbestøvet, men bestøves også af insekter. Hun-koglen producerer søde, flydende ‘bestøvningsdråber’, der fanger pollen og tiltrækker insekter.


Fakta:

  • Væksthusplacering: Middelhavshuset
  • Dansk navn: Ledris
  • Latinsk navn: Ephedra fragilis
  • Familie: Ledrisfamilien / Ephedraceae
  • Naturligt voksested: Middelhavsområdet, Madeira og De Kanariske Øer

Læs flere plantehistorier her.