Almindelig mælkebøtte
Mælkebøtten formerer sig ved kloning - ikke ved bestøvning. Og den gør det ganske effektivt!
Foto: Jens H. Petersen
Foto Jens H. Petersen
Det vi normalt opfatter som blomsterne på mælkebøtten, er i virkeligheden en “kurv” af mange hundrede, ens småblomster.
Mælkebøtter er specielle, fordi de kan formere sig meget effektivt uden bestøvning og befrugtning af frøene.
På grund af kromosomforhold kan de ikke danne fungerende kønsceller. Til gengæld danner de en lille yngleknop inden i hver frugtknude, så de små frugter alle er fuldt spiringsdygtige og tro kopier af den plante de kommer fra.
De modne frugter hænger under en faldskærm af fine hår, så de kan spredes langt omkring med vinden.
På grund af lejlighedsvise genetiske mutationer i yngleknopperne, kan der dannes planter med nye egenskaber og ændret udseende, hvis mutationerne er levedygtige. Derfor er der i Danmark registreret flere hundrede forskellige former af mælkebøtte, der hver især er beskrevet som selvstændige arter.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Udstillingen “Vilde Vækster”
- Dansk navn: Almindelig mælkebøtte
- Latinsk navn: Taraxacum officinale
- Familie: Kurveblomstfamilien / Asteraceae
- Naturligt voksested: Almindelig i hele landet