Pomelo
Pomelo er den største af alle citrusfrugter og kan veje helt op til 10 kg.
Pomelo er den største af alle citrusfrugter, den kan blive op til 60 cm i diameter og veje omkring 10 kg. Den normale vægt for en pomelo er mellem 500 og 1500 g.
Pomelotræer kræver meget pasning. Deres grene må beskæres jævnligt og understøttes, så frugterne ikke rører jorden og rådner.
Pomeloplantager ligger oftest tæt ved vandløb eller damme, fordi træerne behøver meget vand og ofte må kunstvandes. De er også meget næringskrævende og må gødes. Desuden er pomelo meget følsom overfor angreb af skadedyr.
Pomelo dyrkes i en lang række lande. Kina er den største producent, efterfulgt af USA. De pomelo-frugter vi køber i Danmark stammer hovedsageligt fra Israel.
Fakta:
- Væksthusplacering: Bjergskovshuset
- Dansk navn: Pomelo
- Latinsk navn: Citrus maxima
- Familie: Rudefamilien
- Naturligt voksested: Sydøstasien