Sølv-busktidsel

Planten med blomster, der ligner en kurv, blev opdaget af en dansk botaniker.

Sølv-busktidsel (Arnaldoa argentea)
Sølv-busktidsel - Arnaldoa argentea

Sølv-busktidsel tilhører kurvblomstfamilien ligesom mælkebøtter, tusindfryd og vores hjemlige tidsler.

Kurvblomstfamiliens arter har mange små blomster samlet i et stort hoved (en kurv), der tilsammen fremstår som en enkelt "blomst". Ser man nærmere efter på sølv-busktidslens kurve, kan man dog let skelne de enkelte blomster.

Sølv-busktidsel blev opdaget af en dansk botaniker i 2002. Den anses for at være udryddelsestruet i naturen, fordi den kun findes i et meget begrænset område i det sydlige Ecuador, hvor skoven er stærkt påvirket af fældning og afbrænding.

Planten i væksthusene har en særlig status, da den er dyrket fra frø indsamlet fra det først fundne individ - det individ som ligger til grund for den videnskabelige beskrivelse af arten.


Fakta:

  • Væksthusplacering: Bjergskovshuset
  • Dansk navn: Sølv-busktidsel
  • Latinsk navn: Arnaldoa argentea
  • Familie: Kurvblomstfamilien / Asteraceae
  • Naturligt voksested: Andesbjergene i det sydlige Ecuador

Læs flere plantehistorier her.