Stjernefrugt, karambole
De stjerneformede frugter er meget syrlige og giver et eksotisk pift til salater og drinks.
Stjernefrugt-træet stammer tropisk Sydøstasien, men dyrkes nu overalt i troperne. De fem-ribbede frugter er stærkt syrlige og giver et eksotisk pift i salater og drinks. Nogle steder bruges frugten også som middel mod eksem, feber eller tømmermænd.
Frugternes syrlige smag skyldes et stort indhold af oxalsyre, ligesom i skovsyre eller rabarber. Det store indhold af oxalsyre betyder, at saften fra stjernefrugter også kan bruges til at pudse metal. Især er den god til pudsning af kobber.
Fakta:
- Væksthusplacering: Tropehuset
- Dansk navn: Stjernefrugt, karambole
- Latinsk navn: Averrhoa carambola
- Familie: Surkløverfamilien / Oxalidaceae
- Naturligt voksested: Indien og Sydøstasien