Zebra-haworthia
Navnet er opstået fordi planten har hvide vorter som sidder i striber på bladene.
Haworthiopsis fasciata er en meget sjælden plante, både i naturen og som potteplante. Det er en lille rosetplante, mindre end 10 cm høj. Den har fået sit danske navn på grund af de hvide vorter der sidder i striber på undersiden af bladene.
En anden art af Haworthiopsis, H. attentura, er meget almindelig som potteplante. Da de ligner hinanden meget, bliver de ofte forvekslet og solgt under det samme danske navn: Zebra-haworthia.
Haworthiopsis attentura vokser også i dette bed, så prøv at sammenligne. Når de er lige ved siden af hinanden er det let at se forskel; H. attentura har hvide vorter på begge sider af bladene, mens H. fasciata kun har vorter på bladenes underside.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Ørkenhuset
- Dansk navn: Zebra-haworthia
- Latinsk navn: Haworthiopsis fasciata
- Familie: Affodilfamilien / Asphodelaceae
- Naturligt voksested: Øst-kapprovincen i Sydafrika