Mandacaru-kaktus (Cereus jamacaru) er kendt for sine imponerende, søjleformede sukkulente stammer og sine smukke, hvide blomster, der kun åbner sig om natten. I denne timelapse kan du opleve, når blomsterne springer ud og viser deres skønhed i nattens mørke.
For år tilbage blev flere kaktus slemt forbrændt, da et fjernvarmerør sprang i Ørkenhuset. Takket være en dedikeret indsats fra gartnerne lykkedes det at redde mange af planterne ved at lave stiklinger. Nogle af disse er nok kandidater til titlen som verdens største stikling.
Mandacaru-kaktus er en ud af omkring 30 arter af kaktus i Cereus-slægten. De er alle hjemmehørende i Sydamerika. Slægten er kendetegnet ved at have søjleformede sukkulente stammer, som gør dem godt tilpassede til det tørre og solrige miljø, de stammer fra.