Efterårsjævndøgn varsler efterår

Tirsdag 22. september 2020 er det efterårsjævndøgn - helt præcis kl. 15.30. Efterårsjævndøgn indvarsler astronomisk set efteråret, og det varer frem til vintersolhverv, der i år falder den 21. december. Ofte forbinder vi jævndøgn med et døgn, hvor dag og nat er lige lange, men selvom mange nok kender den klassiske definition, er det ikke nødvendigvis alle, der kender årsagen. Det handler dagens blogindlæg om, som fejrer den astronomiske begivenhed. 

Faktisk er det nødvendigt at starte et lidt andet sted; nemlig med Jordens rotation. I løbet af cirka et døgn drejer Jorden om sig selv. Dens rotationsakse (den akse, som den drejer omkring) har en hældning (også kaldet inklination) på omkring 23,5° i forhold til dens bane omkring Solen. Det er lige præcis dette, som gør, at vi i løbet af et år har forskellige årstider på Jorden, og at vi oplever forårs- og efterårsjævndøgn samt sommer- og vintersolhverv. 

I løbet af året vil dét punkt på Jorden, hvor Solens lys rammer vinkelret – det subsolare punkt – ændre sig. Punktet svinger mellem breddegraderne +23,5° og -23,5°, hvilket giver anledning til henholdsvis sommer- og vintersolhverv på den nordlige halvkugle, som er vores længste og korteste dag. Derudover vil punktet ramme Jordens ækvator to gange i løbet af året. Det er denne begivenhed, som kaldes forårs- eller efterårsjævndøgn.

Disse begivenheder er ikke unikke for Jorden. Alle planeter, hvor rotationsaksen har en hældning relativt til sin bane om Solen, vil have årstider og opleve både solhverv og jævndøgn. Faktisk skal vi ikke længere hen end til Mars, hvis inklination er omkring 25°, for at opleve de samme fænomener. Du kan i øvrigt se Mars som en rød plet på nattehimlen lige nu. Kig mod øst kl. 21.30.