Findes der flere universer – et Multivers?

Hele syv Oscar-sejre fik filmen ’Everything, Everywhere, All at Once.” Handlingen er mildest talt syret, for her ræser hovedpersonerne frem og tilbage mellem forskellige virkeligheder. Det gøres i et hæsblæsende tempo af verse jumps, mens de samtidig bekæmper bad guys med lækre kungfu-moves, en bæltetaske, en plasticstol og kæmpedildoer og forsøger at undgå at blive suget ind i en sort hul-lignende bagel. Men er det ren (vellavet) fiktion eller har noget af det hold i virkeligheden? 

Astrofysikken udelukker ikke flere universer

Overraskende kan vi faktisk ikke udelukke det med de mange universer helt. Alt, hvad vi kan se på himlen med selv de mest avancerede teleskoper, er en del af vores synlige Univers. Men forskellige astrofysiske teorier udelukker ikke, at der kan være flere end vores. Motivationen for overhovedet at tænke på andre universer er, at der faktisk er ret meget i vores eget, som vi stadig ikke helt forstår. Hvordan kan det fx være, at selv den ringeste køleskabsmagnet kan blive siddende på køleskabet, selvom hele Jordens tyngdekraft forsøger at trække den nedad? Hvorfor er tyngdekraften så meget svagere end de andre kræfter?  

Et special-tilpasset Univers

Helt overordnet er de to mulige løsninger: Den ene er, at vi har behov for en ny og bedre teori, og/eller at vi skal forstå vores nuværende teori for Universet bedre. Den anden løsning er mere filosofisk. Den siger, at grunden til, at der kan leve mennesker her på Jorden er, at vores Univers er, som det er. Der kan sagtens findes mange andre universer, men vi lever i det, som passer til vores livsform. Et Univers, hvor der fx var tid til at stjerner, planeter og liv på Jorden kunne opstå. En slags guldlok-Univers, som passede præcis til os.
De fleste forskere hælder nok mest til den første løsning, men der er faktisk flere måder, man kan forstå eksistensen af flere universer. 

To overordnede muligheder for flere universer

Den første mulighed er at spole tiden tilbage til det helt tidlige Univers. Her skete en eksplosiv udvidelse af Universet kaldet inflation, som er nødvendig for at forstå den store grad af ensartethed i vores Univers. Tager du fx et termometer i hånden og måler temperaturen to tilfældige steder i tomrummet i Universet, vil du måle den samme temperatur, selvom de to steder ligger nærmest uendelig langt fra hinanden. Universet er altså helt enormt ensartet. 

Universet som en boble i et over-univers

Men hvad startede inflationen? Nogle forskere foreslår, at vi skal forestille os en slags over-univers, hvor betingelserne for den eksplosive udvidelse pludselig er til stede i et punkt. Der sker så den eksplosive udvidelse. Det samme kan så blive tilfældet på andre tidspunkter i over-universet. På den måde kan man skabe en masse boble-universer, som er adskilt og måske aldrig er i kontakt med hinanden.

Er katten død eller levende?

Den anden mulighed er anderledes og tager udgangspunkt i et berømt tankeeksperiment udtænkt af den østrigske kvantefysiker Erwin Schrödinger. Her sidder en kat i en kasse sammen med et enkelt ustabilt atom. Hvis det ustabile atom henfalder, udløser det en gift som dræber katten. Den eneste måde at afgøre, hvorvidt katten er levende, er ved at løfte kassen – (eller på vis måle på kattens tilstand). Inden kassen bliver løftet, er det derfor umuligt at afgøre, om katten er levende eller død. En fysiker vil sige, at katten er en superposition af levende og død. Den er både død og levende. Og det er her en fortolkning af kvantefysikken kommer ind i billedet. Fortolkningen går under navnet mangeverdens-fortolkningen og handler om, at når kassen løftes, og katten viser sig at være død opstår, der samtidig en anden virkelighed, hvor katten er levende. Begge mulige udfald bliver altså realiseret i hver sin virkelighed. 

Ethvert udfald har en virkelighed

I mangeverdens-fortolkningen opstår der på den måde en virkelighed for alle udfald i et ethvert eksperiment. Kun på den måde kan katten også fortsætte med at være både død og levende, efter kassen er blevet løftet. Det kan altså vise sig, at vi alle har ret så mange kopier af os selv i andre virkeligheder, som traf nogle andre valg i livet, end vi gjorde. Mangeverdens-fortolkningen har sine tilhængere, men også sine modstandere. Fx Niels Bohr var modstander af ideen om at fortolke kvantefysikken på den måde. Men ikke desto mindre har netop mangeverdens-fortolkningen inspireret til en utrolig seværdig film, som i hvert fald har begejstret mig, fordi fysikken faktisk spiller en rolle i "Everything, Everywhere, All at Once."

Hvis du er blevet nysgerrig på mere om Multiverset, så lyt til Vid og Sans-podcasten Tænketanken. Podcasten er en samtale mellem podcast-vært Julie Meldgaard Harboe og museumsinspektør Ole Eggers Bjælde.