PLANLÆG BESØG

Sommer på Ole Rømer Observatoriet

Mission Jorden – fra stjerner til småkryb

I sommerferien kan hele familien komme på en spændende opdagelsesrejse i Scienceparken ved Ole Rømer Observatoriet, hvor vi "lander" på den bedste af alle planeter - Jorden. Her skal vi sammen undersøge det fantastiske liv, vi finder her og se på det med  nye øjne.

Alle tirsdage i skolernes sommerferie uge 27-32, både kl. 10.00 og kl 13.00. 

Læs mere og køb billet til Mission Jorden – fra stjerner til småkryb.

Nat på observatoriet

Science Museerne inviterer børnefamilier, spejdere og andre grupper, som har lyst til at få en anderledes sommeroplevelse med stjerneformidling i de lyse nætter. Få vakt jeres nysgerrighed og få en fælles oplevelse sammen med en af vores engagerede formidlere, som guider jer gennem Scienceparken, ind i observatoriets historie og ud i rummet. Efterfølgende tilbringer I natten i en af vores Sciencehytter med naturen i Scienceparken helt tæt på.

Alle torsdage i skolernes sommerferie uge 27-32, kl. 16.30-8.30.

Læs mere og og bestil formidlingstilbuddet Nat på observatoriet.

Stjerneforevisninger 2025

Vi glæder os til at byde velkommen til en ny sæson med stjerneforvisninger på Ole Rømer Observatoriet efteråret 2025. 

Tilmelding og priser

Vi åbner for billetsalget til efterårssæsonen 2025 fredag 1. august kl. 18.00 (salg til september).

OBS! Billetterne kan ikke refunderes og forsvinder hurtigt, så book i god tid. 

Begrænset antal pladser på 25 stk. pr. forevisning. Forevisningerne er kun på dansk og varer 1½ time.

Medbring gerne astronomispørgsmål til foreviseren og varmt tøj. Det bliver hurtigt koldt, når kuplen er åben til stjernekiggeri. Der vil være mulighed for at købe kaffe, te eller kakao, men mad skal blive hjemme.

Alle er velkomne.

Der er adgang til Ole Rømer Observatoriet ca. 10 minutter før den aktuelle forevisning. Vær opmærksom på, at dørene lukkes til starttidspunktet. Herefter er der ikke adgang til forevisningen.

Skoler og institutioner

Vi udbyder spændende, undersøgelsesbaserede workshops til grundskole og ungdomsuddannelser. Hold øje med vores tilbud her på sitet under Til skoler.