PLANLÆG BESØG

Skoler og institutioner

Vi udbyder spændende, undersøgelsesbaserede workshops til grundskole og ungdomsuddannelser.
Hold øje med vores tilbud her på sitet under Til skoler.

Foreninger og privatpersoner

Nat på observatoriet

Science Museerne inviterer børnefamilier, spejdere og andre grupper, som har lyst til at få en anderledes oplevelse med stjerneformidling. Få vakt jeres nysgerrighed og få en fælles oplevelse sammen med en af vores engagerede formidlere, som guider jer gennem Scienceparken, ind i observatoriets historie og ud i rummet. Efterfølgende tilbringer I natten i vores Sciencehytter med naturen i Scienceparken helt tæt på. Læs mere og og bestil formidlingstilbuddet Nat på observatoriet.

Stjerneforevisninger 2025

Vi glæder os til at byde velkommen til en ny sæson med stjerneforvisninger på Ole Rømer Observatoriet efteråret 2025. 

Vi åbner for billetsalget kl. 18.00 den 1. i hver måned for den kommende måned. Begrænset antal pladser på 25 stk. pr. forevisning. Forevisningerne er kun på dansk og varer 1½ time.

Medbring gerne astronomispørgsmål til foreviseren og varmt tøj. Det bliver hurtigt koldt, når kuplen er åben til stjernekiggeri. Der vil være mulighed for at købe kaffe, te eller kakao, men mad skal blive hjemme.

Der er adgang til Ole Rømer Observatoriet ca. 15 minutter før den aktuelle forevisning. Vær opmærksom på, at dørene lukkes til starttidspunktet. Herefter er der ikke adgang til forevisningen.

Forevisning for grupper

Er I en forening eller gruppe, kan I bokke en særskilt forevisning på observatoriet. Forevisningen lukkes for andre. Læs mere om forevisning for grupper