Aarhus Universitet søger erhvervspraktikanter

Tilbud til naturfagsinteresserede piger og drenge. Kender du en elev i 8.,9. eller 10.kl., som interesserer sig for naturfag? En, som gerne vil vide lidt mere om, hvilke uddannelser der findes inden for emnet? Og som måske synes det er spændende at høre om forskning?

Så har hun eller han mulighed for at komme i erhvervspraktik på de naturvidenskabelige uddannelser og ingeniøruddannelserne fra d. 15. – d. 18. januar 2024. Eleverne har to dage med to forskellige fagområder ud fra deres interesser samt to fælles dage, hvoraf den ene foregår på Science Museerne, den anden med forskellige workshops på institutterne på Universitetet.

Der deltager elever fra hele regionen og der vi være masser af praktiske øvelser og mulighed for at møde både studerende og ansatte ved Aarhus Universitet.

Læs mere om tilmelding, indhold og alt det praktiske via dette link: Erhvervspraktik - Natural Sciences, Aarhus Universitet (au.dk)

OBS: Tilmeldingsfrist d. 1. december.