Andreas Mogensen ringer hjem mandag 4. december 2023

Kalder alle astronomiinteresserede skoleklasser! Vind pladser til en herlig rumeftermiddag på Steno Museet.

Credit: ESA og NASA

Lige nu befinder den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen sig på Den Internationale Rumstation (ISS), og han ringer til Jorden mandag d. 4. december.

Steno Museet livestreamer In Flight Callet fra Experimentarium, hvor videnskabsformidler Lasse Winther er vært.

To 6. klasser kan vinde en ruminspireret eftermiddag på Steno Museet mandag d. 4. december med følgende program:

Kl. 13.00           Forløb om rummet og livet på ISS

Kl. 14.00           Livestream af opvarmningsshow fra Experimentarium i Steno Museets planetariesal eller gå-selv-rundt på museet

Kl. 15.00           Livestream af In Flight Call med Andreas Mogensen i Steno Museets planetariesal

Kl. 15.30           Tak for i dag og astronaut-is

Undervejs i In Flight Callet stilles der om til Norge, Sverige og Finland, hvorfra masser af skoleelever også følger med.

Der tages forbehold for ændringer i programmet og tidspunktet for In Flight Callet.

Rumeftermiddagen bliver til i samarbejde med Experimentarium, DR, Astra, ESERO DK og Observatoriet.

Hvordan vinder man?

Svar på følgende spørgsmål inden onsdag d. 22. november:

Hvad er det sejeste ved at have en dansk ESA-astronaut i rummet?

Send svar til mail aase.jacobsen@sm.au.dk

Vinderne bliver udtrukket og kontaktet torsdag d. 23. november.