Danmarks største teleskop er klar til stjerneforevisninger

Billetsalget er netop åbnet for januar 2024, hvor det nye teleskop egentlig skulle have premiere. Men da teleskopet allerede nu er færdigkalibreret, kan man også opleve det, hvis man køber billet til en stjerneforevisning 8.-20. december 2023.

Køb billetter til en forevisning i det nyrenoverede Ole Rømer Observatorium med Danmarks største fungerende teleskop. Her kan du få et kig til fjerne stjerner og planeter i observatoriets teleskop eller høre om astronomi i den 112 år gamle bygning – alt efter vejret.

Besøg Ole Rømer Observatoriet, se stjernehimlen gennem observatoriets teleskop, hvis vejret tillader det, og gå på opdagelse i det 112 år gamle hus. Måske ser vi nærmere på Månens kratere, zoomer ind på Saturns ringe, spotter en fjern galakse, eller går udenfor for at se nærmere på et stjernebillede. Det nye spejlteleskop, med en spejldiameter på 70 cm, er det største fungerende teleskop i Danmark, og en markant forbedring fra det tidligere teleskop med 28 cm diameter.

Det nye spejl er lavet så hele spejlets overflade kan indsamle lys. Derfor er teleskopet det største fungerende teleskop, men ikke det, der har den største glasoverflade.

Køb billet 

https://sciencemuseerne.dk/ole-roemer-observatoriet/stjerneforevisninger-2023