Den oversete krop. Den oversete debat.

I de seneste uger er udstillingen blevet omtalt fra vidt forskellige vinkler. På TV2 Østjylland handlede samtalen fx om, hvorfor der indgår en ægte livmoder, og om samskabelsen med de mere end 400 unge, der har været med til at udvikle udstillingen. 

Fra CopenHell 
 

På COPENHELL gav vicedirektør Ella Paldam publikum et kig bag kulisserne og fortalte om, hvordan unge engagerer sig i forskning og bidrager med perspektiver, som både udfordrer og kvalificerer forskning og formidling.
 

Til ord vi bruger 
 

I Weekendavisen blev samtalen en helt anden.
Her blev der blandt andet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor udstillingen handler om biologiske kvindekroppe, hvorfor vi bruger netop den betegnelse frem for blot "kvinder", og hvorfor vi ikke beskæftiger os med biologiske mandekroppe, når mænd er forbundet med en markant overdødelighed.
 

Ikke et nulsumsspil 

Det er spørgsmål, vi mener er værd at diskutere. Også selvom det kan være svært at fastholde, at sundhed ikke er et nulsumsspil. Der findes mange alvorlige udfordringer, som vi er nødt til at løse sammen. Forskellige kroppe overses på forskellige måder, og det er vigtigt, at et samfund kender sine blinde vinkler. Vi ønsker ikke, at debatter bliver til skyttegrave – vi ønsker at skabe et kvalificeret rum til dem.

"Den oversete krop - blod, bryster og ulighed" er blevet til på baggrund af et veldokumenteret forhold: I store dele af den medicinske forskning har den biologiske mandekrop fungeret som standardmodel. Derfor har udstillingen et særligt sigte: at sætte fokus på biologiske kvindekroppe i et medicinhistorisk perspektiv.
 

Et paradigmeskrifte
 

I dag befinder vi os midt i et paradigmeskifte, hvor vi som samfund er ved at opdage, at det kan have konsekvenser at overse halvdelen af menneskekroppene, både når de har symptomer, når diagnoser skal stilles og når de skal behandles. 

Vi synes derfor, det er interessant, at en udstilling om den oversete biologiske kvindekrop kan udvikle sig til en samtale om, at andre kroppe også er overset og hvordan man overhovedet taler om kroppen. 

Det fortæller os, at spørgsmål om repræsentation, forskning og sundhed optager mange mennesker, – og at der er behov for at kunne tale om det på en konstruktiv måde.

Vi håber derfor, at debatten fortsætter. Ikke som en konkurrence om, hvem der er mest overset, men som en fælles samtale om, hvordan forskning bliver bedre, når den bliver mere nuanceret, mere præcis og mere opmærksom på de forskelle, der rent faktisk findes.

Læs mere om udstillingen på https://denoversetekrop.dk