Det astronomiske forår begynder – kig op på himlen!
Det astronomiske forår begynder ved jævndøgn, som i år falder i dag, torsdag den 20. marts. Fra nu af bliver dagene længere end nætterne, og allerede i begyndelsen af maj kan vi opleve de lyse nætter.

Foråret er altså for alvor på vej – men der er stadig god tid til at kigge op, inden de lyse nætter er over os. Fra lørdag den 22. marts kan man nemlig opleve to markante stjernebilleder på forårshimlen: Store Bjørn og Løven.
Den velkendte Karlsvogn, som er en del af Store Bjørn, står højt på himlen netop nu. I det karakteristiske knæk på vognens stang ses de to stjerner Alcor og Mizar – et dobbeltstjernesystem, som man kan ane med det blotte øje. Men faktisk er det ikke bare to stjerner: Det er seks stjerner, som kredser om hinanden.
Kigger man mod syd, kan man finde stjernebilledet Løven, der ligner et spejlvendt spørgsmålstegn. Den klareste stjerne i Løven hedder Regulus – løvens ”hjerte” og den funklende prik i spørgsmålstegnet.
Vil du vide mere om forårshimlen? Så kig forbi Planetariet på SSteno Museet og find vej på stjernehimlen sammen med os