Et år med Ole Rømer Observatoriet – 380 år med Ole Rømer
I dag er det præcis et år siden Ole Rømer Observatoriet genåbnede på Ole Rømers 379-års fødselsdag. Sammen med 4.c fra Højvangskolen, rektor Brian Bech-Nielsen ved Aarhus Universitet, borgmester Jacob Bundsgaard og Realdania, Salling fonden, Nordea-fonden, Johanne og Lous Hansen Fonden, Kongelunden og mange andre klippede vi snoren til et nænsomt restaureret observatorie og en helt ny Sciencepark.
Ole Rømer Observatoriet blev officielt åbnet, ved at borgmester og rektor sammen plantede et lindetræ som en del af en ny naturvidenskabelig installation, et solur.
Her et år efter står lindetræet står stadig, en smule højere, og vi kan i dag fejre Ole Rømers 380-års fødselsdag.
I det seneste år har vi også:
- Åbnet for stjerneforevisninger i den mørke tid. Billetterne har været revet væk. Vi kan endnu engang konkludere – Aarhusianerne er vilde med astronomi!
- Testet Sciencehytterne med to skoleklasser fra Læssøesgade Skole og Højvangskolen, og snart kan grupper tilbydes overnatning.
- Fået Danmarks største teleskop, og det bruges flittigt til forevisningerne.
- Udbygget Scienceparken med nye spændende installationer.
- Givet Ole Rømer-relieffet inde i observatoriet en ny næse.
- Opsat en seismograf, som kan måle jordrystelser - er flyttet ind i underetagen.
Og så er vi netop blevet nomineret til Aarhus Arkitekturpris 2024.
Vi siger 1000 tak for et forrygende år til alle vores besøgende og jer, som støtter os og er med til at udbrede budskabet om, at astronomi i Aarhus er for alle.