Forbered dig til den delvise solformørkelse
Onsdag 12. august 2026 kan man i Danmark omkring solnedgang opleve et særligt astronomisk fænomen på sommerhimlen: En delvis solformørkelse.
På Science Museerne glæder vi os til den delvise solformørkelse, som du kan opleve på aftenhimlen den 12. august 2026. Vi varmer op til den med en masse astroformidling hen over sommeren og gratis Fuldmåneaften om begivenheden 29. juli på Steno Museet. Billetter frigives 1. juli kl. 18 efter først-til-mølle.
Forbered dig til årets astronomiske begivenhed
Billetsalget åbner 1. juli kl. 18.
Få gratis solformørkelsesbriller på Ole Rømer Observatoriet og hør om solformørkelsen
På Ole Rømer Observatoriet varmer vi op til solformørkelsen med formidlingsforløbet Nat på observatoriet, hvor du sammen med din familie kan opleve, hvordan der er på et observatorium om aftenen og om natten. Vi fortæller om sol, måne og stjerner både indenfor i observatoriet, i kuplen med det store teleskop og udenfor i scienceparken omkring observatoriet. Alle gæster får et sæt solformørkelsesbriller med.
Forbered dig til solformørkelsen 12. august på Steno Museet
På Steno Museet varmer vi op med masser af planetarieforevisninger, hvor du kan opleve en mørk stjernehimmel, selvom kalenderen byder på lyse nætter. Og så kan du glæde dig til vores gratis fuldmåneaften på Steno Museet den 29. juli, hvor du kan få viden om solformørkelsen.
Gratis billetter sættes til salg 1. juli kl. 18. efter først-til-mølle, så det er med at sidde klar ved tastaturet.
Selve formørkelsen sker i timerne inden solnedgang med start kl. 19.09, hvor måneskiven begynder at bevæge sig ind foran solskiven. Kl. 20.03 topper formørkelsen, hvor 85% af solens bredde er dækket af månen. Kl 20.55 er formørkelsen slut, når månen har bevæget sig forbi, og nogle få minutter senere solen går ned under horisonten.
For at se formørkelsen er det bedst med en helt åben horisont mod vest og nordvest. Det har vi desværre ikke på vores lokaliteter på Science Museerne. Derfor inviterer vi istedet på ovenstående “forberedelsesevent” hvor vi også uddeler gratis briller. I juni inviterer vi alle til at dele deres bedste solnedgangs-/solformørkelsesspot og samler det til en fælles liste.
Arrangementet er en del af den landsdækkende ”Solformørkelsen 2026.” Se mere om projektet på www.Sol26.
Bestil billet til Fuldmåneaftenen ”Forbered dig til solformørkelsen”, kl. 18.30. Billetsalget åbner 1. juli kl. 18.
Bestil billet til Fuldmåneaftenen “Forbered dig tll solformørkelsen”, kl. 18.30 eller 20.00. Billetsalget åbner 1. juli kl. 18. www.eventim-light.com/dk/a/64197d8b3768b053f1eedd79/e/69f33ff347d1a0eac5de3c5b
Forestillingen starter præcis og dørene lukkes. Herefter er der ikke adgang til arrangementet, så kom i god tid.
Husk at passe på øjnene
Det er vigtigt, at man ikke ser på solen uden særlige briller. Uden beskyttelse kan man risikere alvorlige øjenskader.
Brug derfor solformørkelsesbriller, der bortfiltrerer al skadelig stråling,
Du kan allerede nu købe dine solformørkelsesbriller i museumsbutikken på Steno Museet 20 kr.