Fuldmåneaften på Steno Museet

Tag din kæreste, din nabo eller dine store børn med til en aften under fuldmånens lys. Fuldmåneaften er en unik oplevelse i Steno Museets Planetarium, hvor programmet skifter fra gang til gang: Nogle gange fortæller vi under stjernerne, andre gange dykker vi ned i astronomi, rumforskning eller de gamle sagn og myter om stjernebillederne.

Museets udstillinger åbner kl. 19, og cafeen sælger vin, vand og andre forfriskninger. Kl. 20 begynder forestillingen i Planetariet – og når dørene lukkes, er der ingen adgang. 

Billetter koster 95 kr. plus billetgebyr og sælges online. Der er et begrænset antal pladser, og de fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Fuldmåneaften er en uformel aften, hvor forskellige astronomiformidlere på Science Museerne er oplægsholdere og fortæller om et emne, de brænder for. Der er tid til spørgsmål og spændende snakke og til at gå på opdagelse i museets udstillinger før forestillingerne. Så kom gerne i god tid. 

Sted: Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Ret til ændringer forbeholdes.

Læs mere og køb billet her: https://sciencemuseerne.dk/steno-museet/oplevelser-paa-museet/fuldmaaneaften-i-planetariet