Gå shop-amok i Science Museernes webshop
Museumsbutikken på Steno Museet og i Væksthusene er for dem, der gerne vil købe anderledes ting med et naturvidenskabeligt eller botanisk twist. Nu kan museumsindkøbene også klares hjemmefra.
Museumsbutik går online
Tirsdag 3. november åbner Science Museernes webshop som en pendant til de fysiske butikker i Væksthusene og på Steno Museet. Her kan du købe spændende naturvidenskabeligt legetøj og julegaver og andre gaveideer, bøger, T-shirts med motiver og meget mere.
- Hvad med at repetere det periodiske system ved at kigge på dit badehåndklæde?
- Giv et smukt viskestykke med botaniske motiver i en lækker gavepose til værtinden eller værten.
- Drik vand af en drikkedunk med kaktusmotiv.
- Forkæl dig selv med et forklæde med botaniske motiver.
- Lad dit barn kramme de nuttede astronomibamser eller et sygdomsplysdyr - helt uden smitterisiko.
- Giv et par stjernesokker i pakkekalenderen til manden, der har alt.
Det hele er kun et klik væk.
Varerne udvælges og indkøbes direkte til Science Museerne via forskellige internationale websites.
Find din næste lækre science gave til dig selv, familiemedlemmet, veninden, kæresten eller din nabo: https://webshop.sciencemuseerne.dk/