Glasvingerne flyver igen i Aarhus
Omkring 30 af de populære sommerfugle er nu på vingerne i Væksthusene i Aarhus. Det skulle gerne blive til mange flere henover sommeren.
I 2017 flyttede glasvingerne for første gang ind i Væksthusene og gjorde den anden sommerfugl Heliconius i Tropehuset med selskab. Glasvingen hedder Greta oto på latin og er ganske lille, 3-5 cm i vingefang. Den stammer fra regnskovsområder i Syd- og Mellemamerika og passer derfor klimamæssigt ind i Tropehusets regnskov.
Sommerfugl med plantekig
Det særligt fascinerende ved glasvingen er, at dens vinger er gennemsigtige, bortset fra sort-brune og hvide aftegninger, som er det eneste, man kan se, når den kommer flyvende. I naturen er de gennemsigtige vinger en fin camouflage, der gør det svært for fugle at se, fange og spise den.
En hård sommer for glasvingerne
Men en meget varm sommer i 2025 i kombination med vinduer, som ikke ville åbne, var for hårdt for glasvingerne i Væksthusene, og de forsvandt allesammen. Men for et par uger siden har Science Museerne modtaget 30 små grønne pupper med glasvinger fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
De blev placeret på et sikkert sted i Tropehuset, så de ikke blev forstyrret i forvandlingen fra puppe til sommerfugl, og nu er de så småt på vingerne til glæde for både gæster og ansatte.
Man skal stå helt stille for at få øje på dem
“Det er som at kigge efter stjerneskud. Man skal lige stå helt stille et stykke tid for at få øje på dem. Og pludselig - så kommer der et flyvende.” siger Bjørn Bjerre Lang, gartner i Væksthusene.
Han og hans gartner-kollegaer har givet de nye sommerfugle de bedste betingelser for at overleve og formere sig.
”Glasvingernes yndlingsmad, planterne Cestrum og Lantana står i fuldt flor, så både larverne og de voksne sommerfugle har noget at leve af,” fortæller han ”Samtidig trives sommerfuglene også bedst med lys og varme. Med en konstant temperatur på 27-30 grader i Tropehuset er der gode chancer for, at der snart flyver mange flere glasvinger.”
Fakta om glasvinger
Glasvingen (Greta oto) lægger æg på planter fra slægten Cestrum, som tilhører natskyggefamilien. Æggene klækkes og bliver til grønne sommerfuglelarver, som lever af at spise bladene af Cestrum. Cestrum indeholder ligesom mange andre planter i natskyggefamilien giftige alkaloider. Når sommerfuglelarverne spiser bladene, bliver de også let giftige, og det gør de voksne sommerfugle også. Det gør dem mindre attraktive for fugle, der ellers har sommerfugle på menuen.
De voksne glasvinger lever af nektar fra forskellige blomster, de er især glade for Lantana. Når det er tid til at parre sig, samler hanglasvingerne sig i flokke og udsender feromoner, der lokker hunsommerfuglene til.