Hvordan blev mit underliv et formidlingsprojekt?
Først var det en moderkage. Nu er det en livmoder. Udstillingen Den oversete krop - blod, bryster og ulighed åbner 18.6. 2026
Science Museerne arbejder med menneskelige organer som en del af deres formidling i udstillingerne. Blandt andet indgik en ægte moderkage og en testikel i første fase af udstillingen Den Oversete Krop. Nu er det en livmoder, som skal være en del af den kommende udstillings fase to,Den oversete krop. Blod, bryster og ulighed.
Men denne gang er det ikke kun selve organet, museet modtager.
For bag livmoderen ligger fortællingen om et langt sygdomsforløb med endometriose, smerter og følelsen af ikke at blive taget alvorligt.
En underlivshistorie
Museumsinspektør Morten Arnika Skydsgaard har som en del af indsamlingen interviewet Karen-Maria Stubager om hendes donation af sin livmoder til museet.
“Men hvordan blev min livmoder, eller mit underliv lige pludselig til et formidlingsprojekt?”, spørger hun retorisk og åbner for en fortælling, der bevæger sig langt ud over selve organet.
For donationen af hendes livmoder fortæller indirekte historien om et langt sygdomsforløb med endometriose, adenomyose, fibromer, cyster og smerter, og oplevelsen af igen og igen at få at vide, at der ikke var noget galt.
“Der er ikke noget galt, tag hjem. Der er et eller andet i det, hvor jeg er sådan, at der er noget galt, jeg vil ikke tage hjem. Eller I skal ikke bestemme det længere. Jeg er færdig med at lade mig rive med.”
Først da hun fik mulighed for at få fjernet livmoderen, ændrede situationen sig.
“Det har givet en ekstrem lettelse. Altså sådan, at vide, at jeg skal ikke hver 23. dag være i helvede.”
Fra privat erfaring til museumsgenstand
At hendes livmoder og underlivshistorie bliver en del af Den oversete krop var ikke planen, da hun fik den fjernet.
“At den så skulle på museum, det var lidt tilfældigt, at det var det, der skete.”
Først havde Karen-Maria Stubager undersøgt, om det var muligt at få sit organ med hjem efter operationen. Men da hun opdagede, at Steno Museet ledte efter en livmoder til den nye udstilling, så hun det som en bedre løsning.
“Det var jo ekstremt heldigt. At I ledte efter en.”
Større opmærksomhed omkring endometriose
For Karen-Maria Stubager handler donationen ikke kun om hendes egen underlivs-historie, men også om ønsket om at bidrage til større opmærksomhed omkring (smerte)sygdommen endometriose og kvinders sundhed.
“Jeg har to piger, som er genetisk disponeret for endometriose. Jeg vil gerne have, at man ved mere om den sygdom, når de bliver teenagere. Jeg gør, hvad jeg kan.”
Hun håber, at hendes historie kan være med til at skabe større genkendelse og forståelse, — både hos dem, der lever med sygdommen, og hos dem, der forsker i den.
Samtidig ser hun donationen som en mulighed for at gøre noget personligt til noget fælles.
“Jeg synes det er som skrevet i stjernerne. Det er jo perfekt. Perfekt timing. Det er en win-win. Sådan ser jeg det. I kan bruge den til noget. Det giver mig enormt meget, og det giver andre noget.”