I Aarhus laver man klimavenlig kompost af palmeblade

Væksthusene i Aarhus vil være mere bæredygtige. Derfor laver gartnerne planteaffaldet fra husene om til kompost i stedet for at få det kørt væk.

12.08.2021 | Trine Bjerre Mikkelsen

Foto: Ida Marie Jensen, AU foto, Aarhus Universitet

Måske synes du, at dit haveaffald fylder meget. Så forestil dig en tur på genbrugspladsen med palmeblade, der vejer op til 10 kg eller grene, der er på størrelse med træstammer. En trimning af en plante i Væksthusene kan være en alvorlig affære, der ofte indebærer høje stiger, særligt udstyr og indimellem en kran. 

Ny kompostkværn indtjent på under et år

Den daglige pleje af planterne i Væksthusene betød tidligere, at der 12 gange om året kom en lastbil,  som hentede en fuld container med planteaffald. Flere gange om året kom paller med spagnum og gødning pakket ind i plast. Det gav livsnødvendig pleje og næring til planterne, men begge dele var ressourcekrævende og dårligt for både miljø og klima. 

Derfor besluttede gartnerne at forvandle planteaffald til plantemad og gøre næringen til planterne i Væksthusene bæredygtig. Der blev indkøbt en større kompostkværn, som også kunne tage store grene og blade, så det meste planteaffald kunne omdannes til kompost. Resultatet har været over al forventning. 

”Vi skulle lige sætte os ind i, hvordan vi gjorde det bedst” siger gartner i Væksthusene Jacob Justesen. ”En kompostbunke skal fx helst være 60-70 grader for at planteaffaldet omdannes hurtigst muligt til kompost. Hvis den proces gik for langsomt, ville vi hurtigt få pladsproblemer i vores materialegård, hvor planteaffaldet opbevares. Og jo varmere der er i kompostbunken, jo sværere har skadekim og ukrudtsfrø ved at overleve. Vi ville også gerne have kompostorm til at øge omsætningen af plantematerialet, så det var vigtigt, at de optimale forhold blev etableret.”

I gården blev der lavet plads til de forskellige former for planteaffald og kompost. Planteaffaldet blev kværnet til små stykker og lagt i kompostbunken. Planteaffald, som ikke kunne genbruges, blev samlet i en bunke for senere at blive kørt væk. Det var især rester af stikkende planter og rester med mange ukrudtsfrø. 

Sparer både penge og CO2

12 containere med planteaffald er nu forvandlet til cirka 1/2 container med den fineste kompost - klar til brug i Væksthusene - og én container, der skal køres væk. Det betyder besparelser på det samlede CO2-regnskab, økonomiske fordele og et fælles fokus, som giver større arbejdsglæde.

”CO2-regnskab kan nogle gange virke ret abstrakt. Det kan være svært at gennemskue, hvor meget det i virkeligheden batter,” siger gartner i Væksthusene Bjørn Bjerre Lang. ”Her kan vi se kontant afregning ved kasse 1. Den nye kompostkværn er tjent ind på under ét år, og vi sparer over 25.000 kr. om året. Vi skåner natur og klima for udvinding af spagnum, for bortkørsel og afbrænding af emballage, samt kørsel af containere. 

Vigtigt at komme godt fra start

Indsatsen giver et fælles fokus – også på nye muligheder fremover, mener Bjørn Bjerre Lang. 

”Vi ville starte et sted, hvor det giver god mening for os i praksis. Det har været vigtigt, at vores kompostering kom godt fra start og blev en fælles succesoplevelse,” fortæller han. ”At det er lykkedes så godt med dette tiltag, giver os en stor lyst til at bære indsatsen videre. Vi snakker meget sammen for at finde ud af, hvad det næste klimavenlige skridt skal være.”

Direktør ved Science Museerne Bent Lorenzen bakker op om indsatsen.

”Det er en del af vores strategi at have fokus på klima og bæredygtighed, hvilket gerne skal udbredes til alle hjørner af vores organisation,” siger han. ”Vi skal tage fat i alle de små og store processer og projekter og se på, om vi på den ene eller anden måde kan gøre dem mere bæredygtige. Og ser vi på Væksthusene som lokalitet, er det jo helt oplagt, at vi giver næringsstofferne fra planteaffaldet tilbage til planterne.” 

Gør-det-selv i haven

En kompostbunke skal gerne være mellem 60 og 70 grader for at fungere optimalt. For det er på den måde, at omsætningen fra haveaffald til kompost foregår hurtigst. Jo varmere der er i kompostbunken, jo sværere har skadekim og ukrudtsfrø ved at overleve.

Du kan gøre samme gøre derhjemme. 

Udlæg et område i haven til det og indkøb evt. en lille kompostkværn. Mindre stykker planteaffald bliver hurtigere nedbrudt. Vend dit planteaffald efter behov. Hvis du varmekomposterer, så hold løbende øje med, om det har den rette temperatur. Dæk det evt. med en presenning. Efter cirka 1/2 -1 år har du færdig kompost. 

Botanisk Have