K7: Fri entré på Steno Museet til alle landets unge i uge 37
Unge under 18 år har altid gratis adgang på Steno Museet. Men i uge 37 gælder det også de 18-27 årige, når landets museer og andre kulturinstitutioner slår dørene op for K7.

I uge 37 kan landets unge få en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner. Initiativet løber for sjette år i træk og bygger videre på sidste års enorme succes, hvor et rekordstort antal unge greb chancen for at opleve kulturen på en ny og lettere tilgængelig måde. Som del af den landsdækkende kulturuge K7 kan alle unge til og med 27 år nyde fri entré på mere end 200 museer, kunsthaller og oplevelsescentre på kryds og tværs af hele Danmar
På Steno Museet benyttede 310 gæster mellem 18-27 år sig af K7-tilbudet i 2024 og kom dermed gratis ind.
Om K7
K7 er et landsdækkende initiativ, der i uge 37 inviterer unge indenfor på museer, kunsthaller, teatre og koncerthuse over hele landet med over 270 kulturinstitutioner
repræsenteret i 2025, hvilket er det største antal nogensinde.
Kampagnen giver fri entré på over 200 museer for alle til og med 27 år. Derudover tilbydes billetter til 40 kroner på flere teatre og koncerthuse for alle til og med 25 år. I 2024 blev 70.000 fribilletter indløst under den nationale ungdomskulturuge.
K7 er støttet af Spar Nord Fonden, Slots- og Kulturstyrelsen, Københavns Kommune, Augustinusfonden, CPH STAGE, Louis Hansen Fonden og Knud Højgaards Fond.