Kulturuge med gratis adgang for unge

Kulturugen K7 vender tilbage med fri entré for unge 18-27 år på 165 museer og stor rabat på 15 teatre til landets unge. Det initiativ bakker Science Museerne op om, og inviterer på gratis adgang og forestillinger i Planetariet på Steno Museet.

I hele uge 37 kan landets unge  få  en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner. Som en del af den landsdækkende kulturuge K7 for alle unge op til 27 år fri entré på flere end 165 museer, kunsthaller og oplevelsescentre landet over.

Science Museerne slår dørene op for gratis adgang til Steno Museet, hvor man kan opleve masser af spændende udstillinger og involverende aktiviteter. Man kan også tage kæresten i hånden og søge ind under stjernerne i Planetariet, hvor adgangen i anledning af K7 også er gratis for unge. 

Fakta

K7 er målrettet 18-27 år og giver gratis adgang for en person til Steno Museet og Planetariet (billetter efter først-til-mølle).

Steno Museet har åbent

Tirs-fredag kl. 9-16

Lør-søndag kl. 11-16

Planetarieforestillinger er kun lør-søndag kl. 12 og kl. 14