Launch-event var et tilløbsstykke
Der var fuldt hus til #AarhusLaunch i Søauditoriet med stor interesse både fra medier og deltagere.
I et samarbejde mellem SAC (Stellar Astrophysics Centre) og Science Museerne fulgte Aarhus Universitet opsendelsen af den første danske astronaut Andreas Mogensen live på storskærm sammen med en række eksperter den 2. september kl. 5.30-8.00 i Søauditoriet, Aarhus Universitet. Borgmester Jacob Bundsgaard deltog også og tweetede med under #AarhusLaunch ligesom mange andre af deltagerne.
Fra kl. 8-16 fortsatte rumfesten på Steno Museet, hvor over 200 skoleelever og mange andre besøgende deltog i forskellige aktiviteter, fx rumfysikshows, Byg en rumraket og særlige formidlingstilbud for skole og ungdomsuddannelser.
Fredag den 4. september kan man følge sammenkoblingen ifølge planen ca. kl. 9.42 og lugeåbning ca. kl. 11.55 på storskærm på Steno Museet.