Mini-udstilling om 100-året for tuberkuloseafdeling åbner på Steno Museet
I sommerferien 2023 kan du Steno Museets nye udstilling om tuberkulose.

For 100 år siden var tuberkulose en frygtet og dødelig sygdom i Danmark. I 1923 åbnede man derfor en tuberkuloseafdeling på Aarhus Kommunehospital. Afdelingen, som idag hedder Afdelingen for Lungesygdomme, behandler stadig patienter med TB- Det kan være blandt flygtninge og socialt udsatte grupper så som hjemløse. På verdensplan er TB den sygdom, der koster flest liv om året.
Steno Museet har en stor samling genstande med relation til behandling af tuberkulose, især en stor samling fra Spangsbjerg Sanatorium ved Esbjerg. Arbejdet med genstandene og med tuberkulosehistorie i Danmark og i Aarhus har mundet ud i miniudstillingen om tuberkulosehistorie.
Udstillingen vil stå på Steno Museet frem til september, hvor afdeling for Lungesygdom fejrer deres 100-års jubilæum på museet. Herefter rykker udstillingen til Skejby, hvor den også skal stå et par måneder.