Myrer kan begrænse brug af pesticider

Ny forskning viser, at myrer kan bruges til at bekæmpe forskellige plantesygdomme.

Forskere ved Aarhus Universitet har fundet ud af, at myrerne ikke kun æder skadedyr på æbletræer. De hæmmer også mange forskellige plantesygdomme, bl.a. æbleskurv. Myrer udskiller antibiotika, og når myrerne kravler rundt, spreder de antibiotika på æblerne med deres fødder. 

Du kan læse mere om myrerne og andre forskningsprojekter i Væksthusenes gårdhave. Ph.d. studerende ved Aarhus Universitet Ida Cecilie Jensen <tag> forsker i myrers effekt på plantesygdomme samt muligheden for, med myrernes hjælp, at udvikle nye typer af antibiotika til mennesker.

Myrerne har vist sig at være så effektive mod æblesygdomme og skadedyr, at Ida ved siden af sin forskning også har startet firmaet AgroAnt, som sælger ”Myrer på abonnement”.

Hør Ida fortælle om de imponerende myrer i hendes ”Three Minute Thesis” med titlen The smelly feet of ants and their applications in agriculture”.

 

Fun fact

Vidste du, at den totale vægt af verdens myrer langt overstiger den samlede vægt af klodens befolkning?