Gratis for skoler: Kend din kropspolitik
En højaktuel debatbog målrettet 7.-10. klasse. Fokus er unges forhold til kroppen i forhold til billeder i medierne, bad efter idræt og reklamer for usund mad. Bogen kan bestilles gratis som et klassesæt pr. skole og efter-først-til-mølle.
Hvis man spørger de unge, hvem der bestemmer over deres krop, vil de sikkert svare, at det gør de da selv.
Men hvem eller hvad påvirker de unge til at træffe beslutninger på deres krops vegne, når de rækker ud efter en bestemt slags chokolade i supermarkedet eller køber nogle bestemte bukser?
Og er det egentlig 100% dem selv, der beslutter, om de har en ok krop eller ej?
”Kend din kropspolitik” handler om kroppen, hvor tre fiktive lovforslag skal få de unge at reflektere over deres forhold til kroppen. På den ene side bestemmer lovforslagene over kroppen. På den anden side er lovforslagene et forsøg på at beskytte de unge imod, at omverdenen påvirker deres krop og bevidsthed.