Astrofysiker indfanger Ørnetågen med Danmarks største teleskop
Lyse sommernætter og skyer gør det svært at fotografere Ørnetågen fra Aarhus. Men midt i august lykkedes det astrofysiker Ole Eggers Bjælde at indfange den med Ole Rømer Observatoriets store teleskop. Her fortæller han om arbejdet bag billedet.
En af sommerens flotteste stjernetåger på nattehimlen ligger i stjernebilledet Slangen. Det er Ørnetågen eller Messier 16, som har været kendt siden 1700-tallet. Stjernetågen er kendt for sin ørnelignende figur midt i tågen. Den blev udødeliggjort af Hubble Space Telescope i 1995, da det store rumteleskop fotograferede en del af ørnen kaldet The Pillars of Creation eller på dansk Skabelsens søjler, som er et aktivt stjernedannelsesområde. Billedet er et af de mest kendte astronomibilleder overhovedet.
Ørnetågen fanget fra Aarhus
Fra Ole Rømer Observatoriet i Aarhus er det en udfordring at se tågen i teleskopet. Den er synlig om sommeren og ind i september, men i en stor del af perioden har vi lyse nætter i Danmark. Midt i august, efter afslutningen på de lyse nætter, lykkedes det dog heldigvis at få taget billeder af Ørnetågen fra observatoriet.
Tre filtre fanger lyset fra tågens grundstoffer
Billedet er taget gennem vores store 70 cm-teleskop på observatoriet med et såkaldt monokromatisk kamera. Det betyder, at vi tager sort-hvide billeder gennem forskellige filtre, som vi bagefter tildeler farver og lægger sammen til et farvebillede.
Foran kameraet sidder en lille glasplade, som vi kalder et filter. Vi har syv filtre, som sidder på et filterhjul, så vi kan skifte mellem dem. De tre filtre, som har været brugt til at tage billedet af Ørnetågen, lukker hver kun en meget lille del af farveskalaen igennem. Det svarer til lys fra tre forskellige grundstoffer i tågen: hydrogen, oxygen og svovl.
Fra sort-hvid til farver
Når kameraet laver et billede, kommer det ud i sort-hvid. For at vise processen har jeg lagt henholdsvis en grøn, blå og rød farve hen over de tre billeder, så man kan se, hvordan det samlede farvebillede bliver til. Farvebilledet er blot de tre billeder lagt oven i hinanden.
I det grønne billede er konturerne af Ørnetågen tydelige. Det er hydrogen, som lyser op her. I det blå billede er konturerne lidt mere udvaskede. Her kommer lyset fra oxygen. Og i det røde billede er konturerne stort set væk, mens stjernerne til gengæld står skarpere. Her kommer lyset fra svovl.
Et kapløb med skyerne
Der ligger omkring halvanden times observationer bag billedet af Ørnetågen, hvilket faktisk ikke er ret meget for en stjernetåge. Men som astrofotograf slås man altid med skyer, og heldigvis kommer Ørnetågen til syne igen til næste sommer.
Fakta om Ørnetågen
Ørnetågen (også kendt som Messier 16 eller M16) er en stor, aktiv stjernetåge og åben stjernehob, der ligger cirka 6.500 til 7.000 lysår fra Jorden i stjernebilledet Slangen (Serpens). Det er et af de mest berømte og fotograferede objekter i rummet, fordi det fungerer som en kosmisk fødegård, hvor nye stjerner bliver skabt af enorme skyer af gas og støv.