Påskeferie i Væksthusene
I påskeferien kan du gå tage på Væksthusenes skattejagt i fire klimazoner og finde påske-poster fra hele verden. Gratis adgang.
Hvordan ser et tysk påsketræ ud? Hvorfor laver man optog med palmeblade? Og ved folk fra andre lande, hvad et gækkebrev er?
Du kan også sætte dig i vores hyggelige café, nyde et lækkert måltid og male et papir-påskeæg til at hænge op.
Mød også formidlerne på vores gratis talks kl 12:30, 13, 14 og 15 hvor de fortæller om påskens planter, hønen og ægget, chokoladepåskeæg og meget andet.
Talks bliver annonceret på tavlen i Væksthusenes indgang og over højtaleren.
Åbningstider i påsken:
Weekends og helligedage kl. 10-16
Hverdage kl. 9-16.
Gratis adgang
https://væksthusene.dk