Rundvisninger i Universitetsparken
BILLETSALG ÅBNER 19. JUNI Aarhus Universitets ikoniske gule bygninger og den omkringliggende egepark blev i 2006 optaget i den danske kulturkanon. Universitetsparken i Aarhus byder på natur, berømt arkitektur og museer. Alt sammen inden for gåafstand.

Ud over sine kuperede græsarealer, grønne egetræer og mange gule bygninger rummer parken også utallige gode historier. I Aarhus Festuge 2024 kan du komme på en guidet tur med museumsinspektør ved Science Museerne Hans Buhl rundt i parken og høre nogle af de spændende fortællinger.
Hør for eksempel om Victor Albeck og grundlæggelsen af Aarhus Universitet i 1928, om C.F. Møller og opførslen af de gule bygninger fra de ældste til de yngste, om parkens indretning, om etableringen af den nye universitetsby i det tidligere kommunehospital og om, at universitet er opført på en gammel losseplads.
Fakta
Der er begrænset antal pladser efter først-til-mølle.
Billetsalget åbner onsdag 19. juni kl. 12
Turen begynder og slutter ved Steno Museet, C.F. Møllers Alle 2, 8000 Aarhus C.
Tider i Aarhus Festuge 2024:
Søndag 1. september kl. 11-12
Torsdag 5. september kl. 16-17
Pris 70 kr.