Udstilling om unges kropskultur indstillet til international pris
Science Museerne er nomineret til den prestigefyldte pris Children in Museums Award med udstillingen "Kære krop, svære krop" . To medlemmer af juryen har besøgt Steno Museet i forbindelse med nomineringen.
Torsdag 17. august fik Steno Museet et ganske særligt internationalt besøg.
Anita Elefsen, director of the Herring Era Museum in Siglufjördur, Island og Susanne Gesser, director of the Frankfurt Children’s Museum and head of the Department of Education and Participation at Frankfurt Historical Museum tilbragte flere timer på Steno Museet for at opleve udstillingerne og universitetet på nært hold.
Besøget fandt sted som en del af bedømmelsesprocessen for Children in Museums Award, en prestigefyldt pris uddelt af organisationerne Hands On! og European Museum Academy. Udstillingen "Kære krop, svære krop" blev udvalgt som en af de nominerede i konkurrencen, der hylder eksemplariske børneudstillinger og projekter.
"Den internationale anerkendelse markerer, at Science Museernes skaber meningsfyldte og lærerige oplevelser for børn og unge. Det var en ære at byde Anita Elefsen og Susanne Gesser velkommen til vores museum, uanset hvad udfaldet i forhold til nomineringen bliver," siger museumsinspektør ved Science Museerne Morten Arnika Skydsgaard, der sammen med formidlingschef Ella Paldam viste de helt særlige gæster rundt. .
En pris med betydning
Udstillingen "Kære krop, svære krop" på Steno Museet inviterer børn og unge til at udforske deres forhold til kropsidealer, naturlighed og de sociale mediers rolle. Installationer som Omklædningsrummet og Hånden på hjertet Indgår i dialogbaserede workshops, som får de unge til at reflektere over og diskutere vanskelige emner som selvaccept, skønhedskirurgi og værdien af at bade med jævnaldrende i skolen.
Hands On! og European Museum Academy, der står bag Children in Museums Award, har etableret prisen som en af Europas mest betydningsfulde museumspriser. Det høje niveau af international konkurrence og ekspertise i juryen understreger betydningen af nomineringen for Science Museerne.
Vinderen af Children in Museums Award vil blive afsløret senere på året. Yderligere oplysninger om prisen og dens betydning kan findes på Hands On!'s officielle hjemmeside: https://www.hands-on-international.net/award/