Unge kan møde Andreas Mogensen. Stil det bedste spørgsmål

ESA-astronaut Andreas Mogensen besøger Science Museerne og Aarhus Universitet 3. oktober 2024. Din klasse kan være med!

Foto: Søren Kjeldgaard

Torsdag d. 3. oktober kl. 11-13 besøger Andreas Mogensen Mat E Auditorium på Aarhus Universitet, hvor han vil overdrage genstande fra Den Internationale Rumstation, holde foredrag og modtage spørgsmål fra nysgerrige unge mennesker.

Skal disse unge mennesker være din klasse?

Deltag i konkurrencen om at vinde adgang til besøget med Andreas Mogensen og efterfølgende mulighed for at besøge Steno Museet.

Hvem kan deltage? 

Vi søger 8., 9. klasser og 10. klasser samt klasser fra ungdomsuddannelser. 

I deltager ved at indsende klassens mest nysgerrige spørgsmål til Andreas Mogensen. Angiv også, hvor mange elever og lærere I ønsker at deltage. Indsend jeres spørgsmål og information til soaar@sm.au.dk senest torsdag d. 12.  september 2024.

Vinderne kontaktes direkte mandag 16. september.

Inden deltagelse i eventet udfyldes samtykke til fotografering. 

Udgifter til deltagelse i eventet dækkes ikke.