KAMPAGNER PAS PÅ HINANDEN OG HOLD AFSTAND

Under covid-19 pandemien i 2020 kom der flere forskellige restriktioner og anbefalinger fra Sundhedsmyndighederne, både i forhold til private hjem, men også i forhold til det offentlige rum og i offentlig transport.

Sundhedsstyrelsens karakteristiske blå plakater sås i butiksvinduer, på plakatsøjler og skilte samt på vinduer og døre til institutioner, der var lukkede pga. coronarestriktioner. Man opfordredes til at holde afstand, spritte sin hænder af, huske masker i offentlig trafik og i butikker, gå og stå bestemte steder osv..

Vi passer på hinanden

DSB var en af de virksomheder, der lavede aviskampagner under covid-19 pandemien i 2020. Deres kampagne havde overskriften ”Vi passer på hinanden”, og mindede folk om at bruge mundbind i toget, holde afstand samt blive hjemme, hvis man havde symptomer på corona.