Almindelig akeleje
Oprindelig ført hertil fra Sydeuropa af munke og dyrket som lægeplante.
Foto Anni Sloth
Foto: Jens H. Petersen
Blomsternes kronblade har lange udvækster, såkaldte sporer, som indeholder nektar.
Nektaren tiltrækker sommerfugle og humlebier med lange snabler, som kan nå helt op til bunden af sporerne og drikke nektaren.
Mens insekterne drikker den søde nektar bliver de pudret med pollen som de bringer med sig til den næste blomst, de besøger.
Akeleje er indført fra Sydeuropa i middelalderen. Den blev dyrket i klosterhaver og brugt som lægeplante mod bl.a. bylder, udslet, dårlig hals og gigt. Planten er let giftig og bruges ikke længere som lægeplante.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Udstillingen “Vilde Vækster”
- Dansk navn: Almindelig akeleje
- Latinsk navn: Aquilegia vulgaris
- Familie: Ranunkelfamilien / Ranunculaceae
- Naturligt voksested: Dyrket i haver og forvildet hist og her