Bakke-nellike
- en af de vildtvoksende danske planter, der også bruges som prydplante i haver eller i krukker.
Foto: Jens H. Petersen
Foto: Jens H. Petersen
Foto: Jens H. Petersen
Bakke-nellike er en elegant lille staude med blågrønne stængler og blade og smukke stærkt lyserøde blomster.
Studerer man blomsterne nærmere, kan man se at de har fem kronblade, ti støvblade og en enkelt snoet griffel.
Bakke-nellike trives bedst i solåbne områder med lav vegetation. I Danmark finder man den typisk på overdrev og skrænter med tør, sandet jord.
Bakke-nellike er en af de vildtvoksende danske planter, der bruges som prydplante i haver eller i krukker, og den kan købes i mange planteskoler.
Udover at pynte kan kronbladene også bruges til fremstilling af kryddersnaps.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Udstillingen “Vilde Vækster”
- Dansk navn: Bakke-nellike
- Latinsk navn: Dianthus deltoides
- Familie: Nellikefamilien / Caryophyllaceae
- Naturligt voksested: Overdrev og skrænter. På sandet bund.