Blå jacaranda

Blomstrer fantastisk smukt om foråret, og ses ofte i Sydeuropa langs veje og i parker.

Blå jacaranda
Blå jacaranda - Jacaranda mimosifolia

Blå jacaranda dyrkes hyppigt i tropiske egne på grund af sin pragtfulde blå blomsterpragt. Træet vokser bedst, hvor der er en udpræget tørtid om vinteren. I den tørre tid taber det bladene, og når regnen vender tilbage om foråret, dækkes det helt af blå blomster.

Man kan finde blå jacaranda plantet langs veje og i parker i Sydeuropa. Man kan også have det stående på terassen om sommeren i Danmark, da det tåler en del kulde. Det skal dog bringes ind når frosten sætter ind.

Træet i væksthusene har endnu ikke blomstret, men måske sker det til næste forår?


Fakta:

  • Væksthusplacering: Tropehuset
  • Dansk navn: Blå jacaranda
  • Latinsk navn: Jacaranda mimosifolia
  • Familie: Trompettræfamilien / Bignoniaceae
  • Naturligt voksested: Argentina og Bolivia

Læs mere om andre planter her.