Chilipeber

Chilipeber
Chilipeber - Capsicum
Chilipeber med blomster og frugter. Blomsterne minder om kartoffelblomster, hvilket ikke er overraskende, da både chilipeber og kartoffel hører til natskyggefamilien (Solanaceae)
Chilipeber med blomster og frugter. Blomsterne minder om kartoffelblomster, hvilket ikke er overraskende, da både chilipeber og kartoffel hører til natskyggefamilien (Solanaceae)

Chilipeber (Capsicum) stammer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika og har været brugt af oprindelige folk i årtusinder, både som krydderi, medicin og endda som elskovsmiddel.

Det er stoffet capsaicin, der giver den stærke, brændende fornemmelse, når man spiser chili. Capsaicin binder sig til kroppens varmereceptorer og udløser en fornemmelse af varme eller smerte, selv om chilien ikke er varm.

Forskere mener, at chiliplanter har udviklet capsaicin for at afskrække pattedyr fra at spise deres frø. Til gengæld tiltrækker mange chiliplanter fugle, da de ikke oplever den samme brændende smerte som pattedyr, herunder mennesker.

Fugle spiller en vigtig rolle i chiliplanternes frøspredning. Da de ikke tygger frøene i stykker, kan disse passere uskadt gennem fordøjelsessystemet og spredes med fuglenes afføring.

I 1912 udviklede den amerikanske farmaceut Wilbur Scoville en skala til at måle styrken af chilipebre. Den såkaldte Scoville-skala bruges stadig i dag. Almindelig peberfrugt ligger typisk mellem 0 og 100 Scoville-enheder, mens habanerochili ligger mellem 100.000 og 300.000. En af verdens stærkeste chilier, spøgelsespeber (Bhut Jolokia), kan nå over én million Scoville-enheder.


Fakta:

Væksthusplacering: Tropehuset
Dansk navn: Chilipeber
Videnskabeligt navn: Capsicum
Familie: Natskyggefamilien / Solanaceae
Naturligt voksested: Tropiske og subtropiske områder i Mellem- og Sydamerika

Læs om flere planter her.