Kandelaber-vortemælk

Afrikas svar på den amerikanske kaktus og tilmed forsynet med giftig saft.

Kandelaber-vortemælk - Euphorbia candelabrum
Kandelaber-vortemælk - Euphorbia candelabrum
Saft fra kandelaber-vortemælk
Mælkeagtig saft driver ned ad kandelaber-vortemælk

Kandelaber-vortemælk er Østafrikas svar på Amerikas kaktus. Den kan blive op til 12 m høj, og de grønne opsvulmede stængler oplagrer store mængder af vand, som planten kan tære på i tørre perioder.

For at beskytte sig mod at blive spist af insekter og andre dyr gemmer kandelaber-vortemælk på en ubehagelig overraskelse. Prikker man hul i planten, strømmer en klæbrig hvid mælkesaft ud. Mælkesaften er giftig og stærkt irriterende for hud, slimhinder og øjne.

I Afrika har mælkesaften været brugt til at lave pilegift og fiskegift, samt i traditionel medicin bl.a. til behandling af vorter.

Få mere at vide om kaktus - bl.a. om forskellen på afrikansk og amerikansk kaktus i nedenstående videoklip.


Faktaboks:

  • Væksthusplacering: Ørkenhuset
  • Dansk navn: Kandelaber-vortemælk
  • Latinsk navn: Euphorbia candelabrum
  • Familie: Vortemælkfamilien / Euphorbiaceae
  • Naturligt voksested: Østafrika

Læs mere om andre planter her.