Kap-aloe

Kap-aloe er i familie med den velkendte Aloe vera og har stort set de samme egenskaber - og mere til.

Blomstrende kap-aloe - Aloe ferox
Blomstrende kap-aloe - Aloe ferox
Kap-aloe - Aloe ferox
Kap-aloe - Aloe ferox - i Ørkenhuset

 

Aloe-familien

Kap-aloe er én blandt omkring 500 arter af aloe. De er især almindelige i Sydafrika. Det er rosetplanter med tykke vandfyldte blade, der er godt tilpasset til at vokse i tørre områder.

Kap-aloe og dens egenskaber 

Kap-aloe kan danne op til 3 m høje stammer. Bladene har et gelé-agtigt væv i den midterste del, der bruges til hudpleje og lindring på samme måde som geléen fra Aloe vera. 

Desuden indeholder dens blade en stærkt bitter brun saft, der i Sydafrika tappes og tørres til en mørk, skinnende masse. Den bruges som afføringsmiddel og virker særdeles kraftigt. Indtager man bare et halvt gram, fører det til en fuldstændig udtømning af tarmen i løbet af 6-24 timer. 

Aloe og agave - samme udvikling på forskellige kontinenter. 

Aloe-planten ligner en agave, men tilhører en helt anden familie. Mens aloe stammer fra Afrika, stammer agave fra tørre dele af Amerika. De ligner hinanden, fordi de gennem tiden har tilpasset sig den samme type levesteder, blot på to forskellige kontinenter. 

Det samme fænomen gælder i øvrigt også for vortemælk- og kaktus-familierne - og det kaldes konvergent evolution.


Faktaboks:

  • Væksthusplacering: Ørkenhuset
  • Dansk navn: Kap-aloe
  • Latinsk navn: Aloe ferox
  • Familie: Kejserlysfamilien / Asphodelaceae
  • Naturligt voksested: Sydafrika og Lesotho

Læs mere om andre planter her.