Kumquat
- den gyldne appelsin
Navnet Kumquat stammer fra kinesisk og betyder ”gylden appelsin”.
Kumquat minder om en appelsin, men er meget mindre, på størrelse med en stor oliven. Den spises frisk med skrællen på. Frugten indeholder store mængder pektin, hvilket gør den velegnet til kompot, marmelade og gelé.
Kumquat er en almindelig potteplante og kan købes i mange supermarkeder og havecentre. Den sælges ofte under forskellige navne som miniappelsin, stueappelsin eller dværgappelsin.
Fakta:
- Væksthusplacering: Bjergskovshuset
- Dansk navn: Kumquat
- Latinsk navn: Citrus japonica
- Familie: Rudefamilien
- Naturligt voksested: Sydasien