Levende sten
Den levende sten camouflerer sig ved at ligne en sten, og den laver fotosyntese gennem små vinduer i overfladen

Levende sten er et eksempel på planter, der beskytter sig ved at efterligne sine omgivelser. Planten har ét til to par tykke, væskefyldte blade, der sidder modsat hinanden på stænglen. Ofte er det meste af bladene gemt under jorden, og den del man ser, ligner en lille sten.
På bladenes overside kan du se en mængde små mørke prikker. Det er gennemsigtige områder, såkaldte "blad vinduer", der lader lyset trænge dybt ned i bladet, hvor fotosyntesen sker.
Levende sten vokser meget langsomt, og oftest dannes der kun et enkelt par blade om året.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Ørkenhuset
- Dansk navn: Levende sten
- Latinsk navn: Lithops
- Familie: Middagsblomstfamilien / Aizoaceae
- Naturligt voksested: Sydlige Afrika