Stor nælde
Nælden er dækket med små hår som ved berøring knækker og sprøjter sviende væske ind i huden.
Foto: Jens H. Petersen
Foto: Jens H. Petersen
Blade og stængler hos en nælde har en masse hår, der er bygget næsten som sprøjter til indsprøjtning, og det er også sådan, de virker.
Hvis man rører ved en nælde, brækker spidsen af håret og stikker hul i huden, så væsken, myresyre, trænger ind. Det føles som at blive brændt eller bidt af en myre. Det afskrækker mange dyr fra at æde planten, og det er derfor de fleste kalder den brændenælde.
Sommerfuglen nældens takvinge (Aglais urticae) lægger sine æg på undersiden af nældeblade, og når æggene klækker lever larverne af bladene. Larverne kan leve på forskellige arter af nælde, men de foretrækker stor nælde.
Faktaboks:
- Væksthusplacering: Udstillingen “Vilde Vækster”
- Dansk navn: Stor nælde
- Latinsk navn: Urtica dioica
- Familie: Nældefamilien / Urticaceae
- Naturligt voksested: På næringsrig bund, især omkring bebyggelse