ET ÅKANDEBLAD FOLDER SIG UD

Kæmpeåkandernes imponerende blade

Der findes bare tre arter af kæmpeåkander (Victoria cruzianaVictoria amazonica og Victoria boliviana). De er nogle af naturens mest imponerende vandplanter, kendt for deres enorme, flydende blade. Timelapsen viser et blad af Victoria amazonica, der ruller sig ud i Tropehusets dam. Læg mærke til tornene og ribberne på bladets underside, som giver det et særpræget, pindsvineagtigt udseende. Tornene beskytter bladet mod at blive spist, og ribberne gør, at de flyder utroligt godt. Begge dele er fantastiske tilpasninger til livet i vandet.

Flydeblade, der kan bære et barn

De enorme blade kan blive op til tre meter i diameter og er så stærke, at de kan bære vægten af små dyr som vadefugle – eller endda et barn. I Væksthusene har gartner Jan Rasmussen engang testet styrken ved at placere sit barnebarn på et af bladene, og det holdt til vægten uden problemer.