Forskellige medier og kollegaer fra Aarhus Universitet fulgte med, da teleskopet ankom og skulle monteres og testes.
Teleskopets linse kaldes et spejl, og hvor det gamle spejl var 28 centimeter, er det nye 70. Det gør det til det største fungerende teleskop herhjemme. De fremmødte var også så heldige at kunne opleve "First light" - hvilket refererer til det allerførste øjeblik, hvor et teleskop bruges til at observere et astronomisk objekt på himlen - og komme helt tæt på Månen, som aftegnede sig på den blå himmel.
Nu venter en proces med at teste og kalibrere teleskopet, så det kan komme i brug til forevisninger og for skoleklasser.
Tak til AU Video for dronefilmen af teleskopet, der hejses ind i observatoriet.