Jul på Science Museerne

Skru op for jullehyggen. Smag på julens planter i Væksthusene, gå på opdagelse i julestjernens mysterium på Steno Museet, og kig ud i universet fra Ole Rømer Observatoriet. Science Museerne inviterer til juleoplevelser i Aarhus i november og december 2026.

Hvor kommer julens krydderier fra? Hvad kan stjernen over Betlehem have været? Og hvad gemmer der sig på vinterens stjernehimmel? På Science Museerne kan du tage en pause fra juleforberedelserne og lade nysgerrigheden føre dig fra tropiske planter til fjerne galakser.

Jul i Væksthusene: Smag på julens planter

Kanel, vanilje og ingefær hører til den danske jul, men planterne kommer langvejsfra. På julerundvisninger i Væksthusene i Botanisk Have i Aarhus kan du høre historierne bag julens smage og få smagsprøver undervejs.

Rundvisningerne foregår efter lukketid, når der er ro i husene og tid til at nyde varmen og de grønne omgivelser.

Julerundvisninger 2026:

  • Hvornår: Tirsdage og onsdage fra 17. november til 16. december kl. 16.30 og 18.30.
  • Varighed: Cirka en time.
  • Pris: 95 kr. plus billetgebyr, inklusive smagsprøver.
  • Billetter: Efter først-til-mølle. Der er højst 16 deltagere pr. rundvisning.

Gratis juleoplevelser for familien

Fra 17. november kan hele familien tage på juleskattejagt med væksthusnissen i Væksthusenes almindelige åbningstid. I weekenderne op til jul kan I også møde en formidler og høre om julens planter. Der er gratis adgang til Væksthusene.

Læs mere om jul i Væksthusene, og køb billet til en julerundvisning.

Julestjernen på Steno Museet: Et astronomisk mysterium

Fortællingen om stjernen, der viste de tre vise mænd vej til Jesusbarnet, er en af julens mest kendte. Men kan den have en astronomisk forklaring?

I Steno Museets Planetarium undersøger vi mulige forklaringer med udgangspunkt i stjerner, planeter og historiske kilder. Ingen kilder giver et entydigt svar, men under planetariekuplen kan du komme tættere på mysteriet.

Steno Museet åbner en time før forestillingen, så du også kan gå på opdagelse i udstillingerne.

Julestjernen – et astronomisk mysterium 2026:

  • Hvornår: 19. og 26. november samt 3., 10. og 17. december kl. 20.
  • Varighed: Cirka en time.
  • Pris: 95 kr. plus billetgebyr.
  • Adgang: Steno Museet åbner kl. 19. Der er et begrænset antal pladser.

Læs mere om Julestjernen i Steno Museets Planetarium, og køb billet.

Stjerneoplevelser på Ole Rømer Observatoriet

Vil du opleve vinterhimlen under åben himmel, kan du besøge Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. I klart vejr retter formidlerne Danmarks største teleskop mod de himmellegemer, der er synlige den pågældende aften. Måske får du øje på Månens kratere, Saturns ringe eller en fjern galakse.

Forevisningerne gennemføres også i overskyet vejr. Her kan du opleve det historiske hus og høre om blandt andet universet, rumrejser og observatoriets historie.

Stjerneforevisninger i december 2026:

  • Billetsalg: Billetter til december frigives 1. november kl. 18.
  • Varighed: Cirka halvanden time.
  • Pris: Voksne 95 kr. og børn under 18 år 35 kr. plus billetgebyr.
  • Praktisk: Husk varmt tøj.

Se datoer, og køb billet til stjerneforevisninger på Ole Rømer Observatoriet.